ravnsborg1 lille ravnsborg6 lille ravnsborg9 lille
I årene 2010 - 2012 opførte Køge Boligselskab 126 energipassive lejligheder i Ravnsborg i Køge. De 126 boliger er opført som 2, 3 og 4 rums boliger, fordelt på ni blokke, såkaldt punkthuse. De første 3 mellem Vordingborgvej og Hastrupvej, de seks øvrige langs den nye Orkestervej, adskilt af Klavervej. Hver boligblok består af to bygninger på hver sin side af et fælles trappe- og elevatorhus. Den ene bygning er på fire etager og huser otte lejligheder: Fire 2-rums og fire 4-rums boliger på henholdsvis 77m² og 115 m². Den anden af bygningerne er på tre etager og indeholder seks 3-rums boliger på 95m² og rundes af med en tagterrasse, der bliver fælles for alle beboerne. Boligbygningerne får murede facader med lyse mursten, og som kontrast opføres trappehusene i glas og skifterbeklædning.

Det passive går på et meget lavt energiforbrug. For at sikre et lavt energiforbrug er bygningerne højisolerede med tre lag glas i alle vindues partier og varmegenvinding af ventilationsluft. Boligerne er uden varmeradiatorer og med en lang række tiltag, som tilsammen medfører meget lave omkostninger til opvarmning og varmt brugsvand samt reducerer C02-udslippet kraftigt. Samtidigt er der fokus på miljøvenlige materialer med et minimum af afdunstning til gavn for indeklimaet i boligerne. Bebyggelsen planlægges og udføres helt i tråd med Køge Kommunes krav og ønsker om at fremme det miljøvenlige byggeri gennem særlige bæredygtighedskrav, og ligeledes fremme det sociale liv i området ved at indrette det, så beboerne mødes, både langs det gennemgående gaderum og i det nære miljø ved de enkelte blokke. Beplantninger og træer skal indbyde til samvær, både for børn og voksne. En gåtur gennem hele det nye område ved Ravnsborg skal være en oplevelse for beboere, gæster og øvrige, der færdes i området. Området ved Ravnsborgvej er yderst attraktivt, beliggende tæt på Køge midtby. 

Beliggenhed
Ravnsborgvej
Klavervej
 
Tekniske installationer og anlæg
Antenneanlæg - Der er installeret YouSee KabelTV i bebyggelsen. Den enkelte beboer skal selv tilmelde sig til YouSee. Klik her for at se programudbud på YouSee's Kabel TV.
Varmeanlæg - varmepumper og ventilationsanlæg med 82% genvindingsgrad.
Renovation - sortering af affald såvel i som udenfor boligerne.
P-plads - 1,5 til hver bolig.
Cykelskur - 2 cykelpladser til hver bolig.
Der er ikke selskabslokaler i Ravnsborg Huse. Beboerne i Ravnsborg Huse kan leje selskabslokaler i de øvrige afdelinger i Køge Boligselskab efter disse afdelingers bestemmelser.
Der er ikke fællesvaskeri.

Lejligheden
Selvstændigt bad og toilet.
Gulve i badeværelse klinker, øvrige gulve er massiv asketræ.
Der er altan/have til alle lejemål.
Lejlighederne har 4-12 indbyggede skabe, afhængig af lejlighedstype.
Der er hårde hvidevarer i køkken (Køleskab, komfur, emhætte).
Der er klargjort til vaskemaskine/tørretumbler i badeværelse (der er ikke fællesvaskeri i Ravnsborg Huse)
Der er et pulterrum på 2,5 m2 i kælderen til hvert lejemål. 
 
Energimærkning
A
Ravnsborg Huse

Værd at vide
Station - Køge Station med regionaltog og S-tog  - ca.  20 min. gang.
Bus - afstand ca. 5 min. gang.
Indkøbscenter - ca. 20 min. gang.
Børneinstitutioner og skole - ca. 10 min. gang.
Køge bymidte - ca. 20 min. gang.

Husdyrhold
Det er tilladt at holde ét husdyr i afdelingen.
 
Vagttelefon
Opstår der alvorlige, akutte problemer i boligen udenfor kontorets åbningstid, kan der ringes på tlf. 4032 4580. 
 
Opnotering på venteliste
Du kan oprette dig til venteliste her, eller du kan kontakte administrationen.
 
 
rh1 rh3

Ledige boliger

Ledigt NU

Ledige lejligheder   Vi har lige nu ingen ledige boliger. Du kan dog skrives på vores venteliste ved at klikke...

Read more

Køge boligselskab   -   Langelandsvej 32   -   4600 Køge   -   Tlf: 5663 7500    -   Fax: 5663 7007   -   e-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.