Udlejning af carporte og garager

Køge Boligselskab har i 2 af vores afdelinger, Solbakken II og Hastrupparken, udlejning af carporte og garager. 

 

For at kunne leje en carport eller garage er kravene: 

  • At du bor i den afdeling, hvor carporten/garagen er. Beboere i andre afdelinger kan ikke leje en carport/garage i din afdeling.

  • At du har et indregistreret motorkøretøj eller el-køretøj.

  • At du stå på lejekontrakten, til den bolig du bor i.

  • Har du i forvejen lejet en carport eller garage, skal denne opsiges, såfremt du ønsker en ny.

Opskrivning på venteliste til carport/garage: 

Det er gratis at blive opskrevet og stå på Køge Boligselskabs venteliste til en carport/garage. Opskrivningen foregår ved, at du henvender dig til Køge Boligselskab i administrationen, Langelandsvej 32, 4600 Køge i vores åbningstid. Du kan ikke skrive dig op via vores hjemmeside.

  

Priser pr. måned: 

Solbakken II - carport  100 kr. 
Solbakken II - garage  100 kr.  
Hastrupparken - carport  144 kr.  
Hastrupparken - garage               226 kr.  

 

Regler: 

  • Det lejede må kun bruges til parkering af lejerens indregistrede motorkøretøj eller el-køretøj og skal opsiges, såfremt lejeren i mere end 3 måneder er uden køretøj.

  • Biler m.m. må ikke henstilles således, at de generer ind- og udkørslen for andre.

  • Signalhorn må ikke benyttes i carport/garage eller gården. Benzin må ikke opbevares i det lejede.

  • Forsikring af de i carporten/garagen værende effekter, der tilhører lejeren, er udlejeren uvedkommende.

  • Ved lejemålets ophør skal carporten/garagen afleveres i god og rengjort stand, bortset fra forringelse ved ælde og almindelig slid.

  • Fremleje eller fremlån må ikke finde sted, og lejer har ikke afståelsesret til lejemålet.

  • Såfremt lejeren skal benytte elektricitet i carporten/garagen, skal den indføres gennem bimåler, som opsættes og betales på lejerens foranstaltning og for dennes regning. Tilladelse skal indhentes i selskabet inden opsætning. Strømforbrug afregnes årligt med selskabet efter aflæsning af bimåler.

 

Opsigelse af carport/garage:

Opsigelse af carport/garage foregår ved, at du henvender dig til Køge Boligselskab i administrationen, Langelandsvej 32, 4600 Køge i vores åbningstid. Her udfylder du en opsigelsesblanket. Opsigelsesfristen er løbende måned + en måned. Dvs. opsiger du din carport/garage i januar, hæfter du til og med februar. 

 

Ledige boliger

Ledigt NU

Ledige lejligheder   Vi har lige nu ingen ledige boliger. Du kan dog skrives på vores venteliste ved at klikke...

Read more

Seneste opdateringer

Køge boligselskab   -   Langelandsvej 32   -   4600 Køge   -   Tlf: 5663 7500    -   Fax: 5663 7007   -   e-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.