Bytning af bolig

 

Har man ønske om at bytte sin bolig, kan man via Boligselskabernes Landsforenings hjemmeside indtaste en bytteannonce eller søge blandt de allerede indtastede bytteannoncer. Klik her for at åbne http://www.bytbolig.dk/.


Når man har fundet én at bytte med, skal skemaet "ansøgning om bytning af lejemål" udfyldes af begge parter og sendes til boligselskabet. Bytteskema kan du finde her. Det skal understreges, at fremsendelse af ansøgningsskemaet ikke automatisk er en bekræftelse på at bytningen kan godkendes. 

Lejer og byttepartner skal begge udfylde skemaet. Såfremt bytningen sker med en lejer uden for boligselskabet kræves dokumentation for, at denne udlejer også kan godkende bytningen. Dette kan ske ved underskrift af udlejer på skemaet.

Iflg. lovgivningen kan trekantsbytninger ikke forventes godkendt.


Såfremt der har været ydet lån til betaling af beboerindskud, skal dette indfries inden bytningen kan godkendes, ligesom der ikke kan ske bytning såfremt der er husleje restancer eller indgået aftale om afdragsordning. Bytningen kan kun finde sted til den 1. eller 15. i måneden.

Når skemaet er modtaget retur i udfyldt stand, vil ansøgningen blive behandlet hurtigst muligt. Behandlingstiden kan variere, da der typisk er flere boligselskabet indblandet.


Såfremt ansøgningen kan godkendes, indkaldes der skriftligt til syn af lejemålet med 8 dages varsel. Afholdelse af syn sker ca. 14 dage før bytningen. Ved synet skal lejemålet fremtræde tømt for alt inventar (møbler, tæpper, gardiner m.v.). Køleskab, fryser, komfur og andre hårde hvidevarer skal være rengjorte overalt, og køleskab/fryser skal være afrimet.  Såfremt der skal udføres arbejder på grund af misligholdelser eller turnusarbejder for afdelingens regning, kan indflytning af byttepartner ikke forventes at ske førend den 1´ste.

Ledige boliger

Ledigt NU

Ledige lejligheder   Vi har lige nu ingen ledige boliger. Du kan dog skrives på vores venteliste ved at klikke...

Read more

Køge boligselskab   -   Langelandsvej 32   -   4600 Køge   -   Tlf: 5663 7500    -   Fax: 5663 7007   -   e-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.