Solbakken I
KBS | Publiceret |
Bebyggelsen er opført i 1952 i røde mursten og tegl og består af 88 familieboliger og 1 erhvervslejemål. Byggeriet er opført i 2 etager, boligerne er i et plan. Afdelingen er tilsluttet kabel TV fra YouSee. Til bebyggelsen hører et beboerlokale med plads til 30 personer, der ligger i kælderen. Afdelingen har eget vaskeri samt inde- og udendørs tørremuligheder. I bebyggelsen er der en stor legeplads for børn i alle aldre, der ligger i stille og rolige omgivelser.
Beliggenhed
Gyvelvej og Tjørnevej.
Tekniske installationer og anlæg
Antenneanlæg – YouSee kabel TV.
Fibernet – Parknet.
Varmeanlæg – centralvarme naturgas.
Renovation – sortering af affald såvel i som udenfor boligerne.
Lejligheden
Selvstændigt bad og toilet.
Gulve i badeværelse klinker, øvrige gulve er parket.
Der er altan til alle lejemål.
Badeværelser totalrenoveret i 1998-99.
Mulighed for individuel boligforbedring af køkken og bad.
Kabel TV
Der er installeret kabel TV i bebyggelsen.
Den enkelte beboer skal selv tilmelde sig til YouSee, for at modtage kabel TV.
Klik her for at se programudbud på YouSee’s kabel TV.
Fibernet
Der er installeret fibernet i bebyggelsen, som er en del af huslejen.
Beboeren skal blot tilkoble en router og logge på med sine enheder, eller sætte et LAN kabel fra stikket direkte i en PC eller et TV.
Værd at vide
Station – Køge Station med regionaltog og S-tog – ca. 20 min. gang.
Bus – afstand ca. 5 min. gang.
Indkøbscenter – ca. 20 min. gang.
Børneinstitutioner og skole – ca. 10 min. gang.
Køge bymidte – ca. 20 min. gang.
Husdyrhold
Husdyr er tilladt – se ordensreglement for afdelingen.
Parkeringspladser forbeholdt handicappede
Der udstedes kun faste handicap P-pladser, forbeholdt et bestemt reg. nr. der hvor der er et behov for en kassebil med lift til kørestol.
Derudover oprettes der handicap P-pladser, der er forbeholdt personer med handicapparkeringskort.
Antallet af P-pladser, der er forbeholdt personer med handicapparkeringskort, må ikke overstige det anbefalede antal i bygningsreglementet.
Er der et behov for at ansøge om enten det ene eller det andet, rettes henvendelse til kbs@kbs.dk eller ved henvendelse til selskabets administration.
Opnotering på venteliste
For opnotering på venteliste kan du oprette dig her, eller du kan kontakte administrationen
Kontakt
KBS administration
Drift af afdeling
Afdelingsbestyrelse
Vagttelefon
Reglementer
Ordensreglement
Råderet
Renovation
Vedligeholdelsesreglement
Beboerinformation
Selskabslokale
Møder
Økonomi
Omdelinger
Energimærkning
Kontakt
Boligselskabet har egen administration, der er beliggende i afdelingen Hastrupparken.
Selskabets daglige leder er forretningsfører René Nielsen.
Administrationen er beliggende på Langelandsvej 32, 4600 Køge.
Tlf. 5663 7500
E-mail kbs@kbs.dk
Se åbningstider nederst på siden.
Formand Martin Hoffmann kan træffes mandage kl. 15-16. Aftale for møde skal aftales hos administrationen på tlf. 5663 7500.
Afdelingen er en del af driftsområde Øst, der består af følgende afdelinger: Solbakken I, Solbakken II, Boskovparken og Ravnsborg Huse.
Områdekontor er i afdeling Solbakken II.
Ansatte i driftsområde Øst
Områdeleder Jens-Aage Lindenskov
Assistenter: Dan Pedersen og Michael Lønstrøm
Ejendomsfunktionærer: Per Pedersen, Per Rasmussen, Ole Truelsen, Johnny Rothmann, Flemming Ljungstrøm, Morten Madsen og Martin Blankholm.
Områdeleder har den overordnede ledelse og fordeling af arbejdet i driftsområdet samt gennemfører ind- og udflytninger.
Assistenter er kontaktperson for beboerne i det daglige samt leder den daglige drift i afdelingen.
Ejendomsfunktionærer deltager i renholdelse og vedligeholdelse af afdelingerne, beboerservice samt forfaldende arbejde.
Områdekontor Øst
Solbakken II, Astersvej 28, 4600 Køge
Tlf. 6134 8508
E-mail: oest@kbs.dk
Kontorets åbningstid er:
Kontortid: Mandag og torsdag kl. 10.00 – 11.00
Telefontid: Mandag og torsdag kl. 11.00 – 12.
Der er i øjeblikket ingen afdelingsbestyrelse!
Det betyder, at Selskabsbestyrelsen jf. gældende vedtægter, § 22, stk. 1, indtil videre varetager de funktioner/opgaver, der er henlagt til afdelingsbestyrelsen. Se i øvrigt brev af den 3.10.2023, som er fremsendt til samtlige beboere i afdelingen.
Kontakt skal derfor rettes til mail kbs@kbs.dk
Afdelingsbestyrelsens opgaver
Følgende opgaver varetages af afdelingsbestyrelsen:
- Forslag til aktiviteter af kulturel og social art
- Forslag til beboerne anvendelse af fælleslokaler og etablering af andre fritidsaktiviteter (eks. udgivelse af blad og afholdelse af arrangementer
- Forslag til indretning af afdelingens udearealer, legepladser, grønne områder m.m.
- Ændringer af ordensreglement
- Forslag til ændringer i bebyggelsen, moderniseringsarbejder, ekstraordinære renoveringsarbejder, der skal indarbejdes i kommende budgetter
Bemærk nyt vagtnummer!
Opstår der alvorlige, akutte problemer i boligen udenfor normal arbejdstid, kan der ringes på tlf. 4032 4580.
Akutte problemer er fx rørbrud, manglende strøm i boligen, stoppet kloak og indbrud.
Akutte problemer i arbejdstiden, ring eller mail til driften i afdelingen, eller brug mobil appen.
Reglementer
Se ordensreglement for Solbakken I her
For at se afdelingens råderetskatalog skal du have acrobat reader installeret. Klik her for gratis at installere adobe acrobat reader.
På fire områder har beboeren uindskrænket ret uanset boligorganisationens eget råderetskatalog. Dette betegnes som positivlisten. Positivlisten giver ret til at udføre følgende forbedringer:
- energibesparende foranstaltninger, herunder efterisolering, forsatsruder, termostatventiler og lign.
- andre ressourcebesparende foranstaltninger, f.eks. vandbesparende foranstaltninger og lign.
- etablering, forbedring og renovering af bad, wc og køkken samt flytning, fjernelse og opsætning af skillevægge som nødvendiggøres heraf.
- tekniske installationer, herunder elinstallationer.
Arbejder udenfor boligen:
På et afdelingsmøde kan beboerne beslutte, at der kan gennemføres råderetsarbejder udenfor selve boligen. Disse arbejder kan både være forbedringsarbejder og forandringsarbejder.
For at tilgodese den enkelte beboer, er der skabt mulighed for at boligorganisationen kan indgå aftale med denne om andre råderetsarbejder end dem, der fremgår af positivlisten. Arbejderne kan være forbedringsarbejder og forandringsarbejder. Det er de enkelte beboermøder, der fastsætte retningslinier for indgåelse af aftaler om arbejder i den enkelte lejers bolig.
Individuel boligforbedring:
Nogle bebyggelser har også indført individuelle boligforbedringsarbejder. Dette medfører, at forbedringen betales af afdelingen, hvorefter lejen stiger over en aftalt periode, hvorefter forbedringen er betalt og lejen falder igen. Eksempelvis udskiftning og forbedring af køkkener eller badeværelser, eks. køkken udskiftning kr. 40.000,- betales med en huslejestigning på ca. 450,- kr./måned over 10 år.
Vores afdeling vil gerne bidrage til en mere miljøvenlig håndtering af vores affald. Derfor skal vi sortere vores affald i henholdsvis gråt og grønt affald, men også i størst muligt omfang sortere det affald fra, som kan genbruges.
I henhold til vores ordensreglement skal vi:
- sortere gråt affald, grønt affald, papir, pap og glas for sig, og lægge det i de dertil opstillede containere. Husk altid at lukke affaldsposerne
- medvirke til at holde orden ved affaldscontainerne og aldrig stille affald ved siden af containerne eller smide affald i de forkerte containere
huske, at vi kun må sætte storskrald ud i henhold til nedenstående. Affaldet skal lægges i klare sække og skal være sorteret.
Storskrald skal sættes for enden af blokkene søndag aften til mandag formiddag senest kl. 8.00. Ved f.eks. fraflytninger eller udskiftning af møbler kan ejendomskontoret kontaktes for andre tidspunkter.
Se sorteringsvejledning for Solbakken I her.
10 af selskabets afdelinger er gået sammen i en fælles renovation ordning kaldet RENOSOFI i dagligdagen. Med egne ansatte indsamles affald i afdelingerne og køres til en fællesplads, hvorfra det bortkøres til de endelige kommunale modtagerpladser.
Se vedligeholdelsesreglement for Solbakken I her
Beboerinformation
Fælleslokaler, Gyvelvej 7, kld:
Solbakken I udlejer selskabslokaler med plads til 30 personer. Lokalerne udlånes kun til egne beboere. Bestilling skal ske til afdelingens områdekontor på mail oest@kbs.dk.
Priser for leje af selskabslokalet:
Kr. 250,00 pr. dag.
Kr. 350,00 for 2 dage.
Beboermøder
Hvert år inden den 15. september afholdes ordinært beboermøde. I en ny afdeling afholdes beboermøde første gang inden 6 måneder efter indflytning har fundet sted. Det påhviler boligorganisationens bestyrelse at indkalde til det første afdelingsmøde. De følgende afdelingsmøder indkaldes af afdelingens bestyrelse. Indkaldelse skal ske med mindst 4 ugers varsel ved brev til samtlige husstande i afdelingen. Indkaldelsen skal angive tid og sted for afdelingsmødet samt dagsorden.
Afdelingsbestyrelsesmøder
Afdelingsbestyrelsesmøder afholdes i hver afdeling ca. 10 gange årligt. Som regel holdes møderne ikke i juli og i december måned.
Find referater fra beboermøder, afdelingsbestyrelsesmøder samt selskabsbestyrelsesmøder i din beboermappe ved at logge ind på beboerweb her.
Find budgetter og regnskaber for din afdeling i din beboermappe ved at logge ind på beboerweb her.
Se hvilke beboerinformationer, der omdeles i afdelingen hver måned ved at logge ind på beboerweb her.
Se energimærkning for Solbakken I her