Ny beboer-app
KBS | Publiceret |
Med vores nye beboer-app ‘Min Lejebolig’ kan du hurtigt og nemt melde fejl og mangler i din bolig til dit ejendomskontor. Du kan via app’en beskrive din opgave, angiv et fortrukket tidsrum for udførelse af opgaven, vedhæfte billeder samt ‘chatte’ med ejendomskontoret om opgaven.
App’en hedder ‘Min Lejebolig’ og kan bruges af alle beboere i Køge Boligselskab. Den kan hentes i ‘App Store‘ eller i ‘Google Play‘. Den kan benyttes på smartphone og tablet.
Når app’en er hentet, skal du logge ind med brugernavn, kodeord og aktiveringskode.
Sådan finder du dine login oplysninger
Brugernavn og kodeord finder du i det brev, som du tidligere har modtaget fra os og som du bruger, når du logger på KBS’ Beboerweb. Aktiveringskode skal hentes via KBS’ Beboerweb.
Logger du ind på KBS’ Beboerweb med nem-id, så vil du blive bedt om at oprette et kodekord, som du skal benytte, når du bruger app’en ‘Min Lejebolig’. Du vil herefter kunne se dit brugernavn og aktiveringskode.
Se vejledninger herunder, hvordan du finder din aktiveringskode – enten via PC eller via smartphone/tablet.
1. Log ind på KBS’ Beboerweb med enten nem-id eller med brugernavn og kodeord.
2. Vælg ‘Beboer’ i menuen i øverste, højre hjørne.
3. Vælg ‘Kontooplysninger’ (klik på pilen ved siden af dit navn).
4. Du finder dine login oplysninger i højre siden af skærmen under ‘Min Lejebolig’. Klik på ‘hent aktiveringskode’, og koden vil fremkomme. Denne kode skal du bruge, når du logger på i app’en ‘Min Lejebolig’. Notér koden og log herefter af KBS’ Beboerweb.
5. Logger du ind med nem-id, så vil du blive bedt om at oprette et kodeord, som du skal benytte, når du bruger app’en ‘Min Lejebolig’.
6. Du vil herefter kunne se dit brugenavn og aktiveringskode. Kodeord er det, som du lige har oprettet.
7. Log på app’en ‘Min Lejebolig’ med dine login oplysninger (brugernavn, kodeord og aktiveringskode).
8. NB – Log ikke ud, når du lukker app’en – luk den blot ned. Hvis du logger ud, så skal du hente dine login oplysninger igen næste gang, du bruger app’en.
1. Log ind på KBS’ Beboerweb med enten nem-id eller med brugernavn og kodeord .
2. Klik på menuen (de 3 streger) i øverste, højre hjørne og derefter på ‘Beboer’.
3. Vælg ‘Kontooplysninger’ (den lille figur i øverste, venstre hjørne).
4. Du finder dine login oplysninger nederst på skærmen under ‘Min Lejebolig’. Klik på ‘hent aktiveringskode’, og koden vil fremkomme. Denne kode skal du bruge, når du logger på i app’en ‘Min Lejebolig’. Notér koden og log herefter af KBS’ Beboerweb.
5. Logger du ind med nem-id, så vil du blive bedt om at oprette et kodeord, som du skal benytte, når du bruger app’en ‘Min Lejebolig’. Du vil herefter kunne se dit brugernavn og aktiveringskode. Kodeord er det, som du lige har oprettet.
6. Log på app’en ‘Min Lejebolig’ med dine login oplysninger (brugernavn, kodeord og aktiveringskode).
7. NB – Log ikke ud, når du lukker app’en – luk den blot ned. Hvis du logger ud, så skal du hente dine login oplysninger igen næste gang, du bruger app’en.
Selve app’en er enkel at bruge. Se herunder, hvordan du opretter en opgave og sender en mail til ejendomskontoret.
Brug pilene for at swipe til højre eller venstre.
Har du brug for hjælp til app’en eller til at finde dine login oplysninger, så er du velkommen til at kontakte os på tlf. 5663 7500.