Information Kulturhuset
Kulturhuset i KBS – Nyt fra Caféen
Kære beboer!
Vi har spændende nyt om caféen i Kulturhuset.
Caféen åbner igen på fuld tid!
Efter sommerferielukningen er vi glade for at kunne meddele, at caféen nu holder åbent på fuld tid.
Caféen er blevet frisket op!
Den har fået et løft med frisk maling og nyt inventar, og der er skabt en hyggelig lounge-stemning. Her kan du nyde en kop kaffe, kage, en let anretning og diverse kolde drikke i afslappede omgivelser.
Der er planer om yderligere tiltag, som skal styrke sammenhængskraften i hele Kulturhuset. Blandt andet arbejdes der på at friske lokalet op, som ligger over for caféen – med ny maling, møbler og lamper. Derudover mangler der stadig billeder til væggene og nye skilte, som skal bidrage til en mere indbydende oplevelse af huset.
Ny cafémedarbejder startede 1. september 2025
Vi glæder os til at byde velkommen til vores nye medarbejder, som vil være med til at sikre god service og hyggelige stunder i caféen. Vi håber, I tager godt imod hende og giver hende en god opstart.
Vi søger flere frivillige
Der arbejdes på at udvide åbningstiderne til kl. 18.00 – 19.00 på hverdage. Med flere frivillige kan vi sikre adgang til både caféen, motionsrummet og saunaen i de udvidede åbningstider. Vi arbejder på at genåbne saunaen fra oktober til februar.
Har du lyst til at være frivillig og bidrage til fællesskabet?
Kontakt den boligsociale medarbejder Annette på mail: akb@kbs.dk, eller i Kulturhuset torsdag mellem kl. 10.00 – 12.00, eller via administrationen.
Fællesskab og fremtid
Vores mål er at skabe et trygt og socialt hus, hvor der er fokus på fællesskab på tværs af alle afdelingerne. Vi har nogle ideer i støbeskeen, og det glæder vi os til at informere mere om senere.
Kig forbi – alle er velkomne!
Selvom du aldrig har været i Kulturhuset før eller måske er lidt usikker over at komme alene, så er du hjertelig velkommen. Der er altid nogen at snakke med, og vi gør os umage for at skabe en varm og inkluderende atmosfære. Kig forbi – for at se huset, tjek motionsrummet ud, inden du melder dig ind, nyd en kop kaffe og mærk stemningen.
Vi glæder os til at se jer i Kulturhuset!
Venlig hilsen
Styregruppen – Køge Boligselskab
Helle Vestergaard, Dennis Hedegaard og Martin Hoffmann
