Beboer

Køge Boligselskab er en almen boligorganisation. Almene boliger er for alle, og alle, der bor i den samme afdeling, bestemmer i fællesskab, hvad der skal ske i afdelingen. Det er også alle beboere i en afdeling der betaler for afdelingens udgifter.

Lovgivningen bestemmer, at ingen må tjene på almene boliger. Huslejen skal fastsættes således, at den dækker det, det koster at drive afdelingen. Almene boligafdelinger administreres af en boligorganisation, og i den enkelte afdeling vælges en afdelingsbestyrelse, som repræsentanter for beboerne overfor boligorganisationen.

Køge Boligselskab består af 10 afdelinger, boligerne er etagehuse, rækkehuse, lejligheder, ungdomsboliger og ældreboliger. 

Rettigheder og pligter
I din lejekontrakt kan du se, hvad man har ret til, og hvad man har pligt til som lejer. Man skal betale husleje, el, varme m .v. til tiden. Betales lejen ikke til tiden, kan lejemålet ophæves af selskabet, efter at du har modtaget en rykker. Er der en måned, hvor du ikke kan betale din leje, skal du rette henvendelse til administrationen inden lejen skal betales. Normalt vil man kunne lave en afdragsordning med administrationen.

Alle afdelinger har et ordensreglement, der er vedtaget af beboerne, og som man skal overholde. For at få det godt med sine naboer, må man sørge for at følge de fælles regler og for at holde orden i fællesområderne og i egen bolig. Gentagne brud på ordensreglementet kan føre til opsigelse af lejemålet.

Den indvendige vedligeholdelse er som udgangspunkt lejerens ansvar, dette er nærmere beskrevet i selskabets vedligeholdelsesreglement.

KBS Beboerweb
Alle lejere har modtaget et login til KBS Beboerweb, hvor personlige oplysninger, kontrakter samt lejeaftaler kan findes. Yderligere kan man finde information omkring den afdeling, hvori man bor, f.eks. referater, budgetter, regnskaber og månedlige omdelinger til beboerne. 

Beboer Information

Indskud
Når man får en bolig, skal man betale indskud. Man får indskuddet tilbage, når man flytter, medmindre man har udeståender i forbindelse med leje, varmebidrag, istandsættelse af lejligheden eller andet.  
Man kan søge kommunen om et lån eller en lånegaranti for indskuddet. Det skal man gøre, når man får lejligheden tilbudt. Man kan få hjælp til indskuddet, hvis man har en meget lav indkomst.

Lejekontrakt
En lejekontrakt er en aftale mellem lejerne og boligorganisationen. Den skriver man under på, når man tildeles en almen bolig. Kontrakten indeholder oplysninger om de rettigheder og pligter man har som lejer. En lejekontrakt er juridisk bindende. Det vil sige, at lejer og boligselskab skal overholde de aftaler, som står i kontrakten. 

Boligens istandsættelse ved indflytningen
Ved indflytning vil vægge og lofter fremtræde istandsatte.

Overtagelse af lejemålet
Når du flytter ind i din bolig, skal du sammen med boligselskabet gennemgå boligen, og der skal udarbejdes en indflytningsrapport, som boligselskabet og du selv skal underskrive. Er der fejl eller mangler i boligen, skal de noteres i rapporten. Du får udleveret en mangelliste som skal udfyldes og afleveres senest 14 dage efter indflytningen. Så kommer du ikke til at betale for dem, når du flytter.

Huslejebetaling
I lejekontrakten og i loven står der, hvornår man skal betale husleje. Indbetaler man for sent, skal man betale et gebyr. Hvis man ikke betaler straks efter at have modtaget et rykkerbrev, risikerer man at lejemålet bliver ophævet. Det betyder, at man straks skal flytte. Indbetalingen kan lettes ved at tilmelde huslejeindbetalingen til PBS (betalingsservice), således at huslejen betales automatisk hver måned.

El, varme og vand
For at skåne miljøet og for at spare på vandressourcerne, er det blevet meget dyrt at bruge el, varme og vand i Danmark. Staten opkræver afgifter på vand og el for at nedsætte forbruget. Derfor er der også i mange almene afdelinger gjort noget for at få beboerne til at spare på disse ressourcer. Alle boliger har elmålere, og mange har varmemålere. De måler hvor meget el og varme, der bruges i boligen. I nogle byggerier er der også vandmålere i boligen, som måler vandforbruget.

Sådan betaler man for:

  • el – De fleste steder betaler man el a conto direkte til elselskabet. Det vil sige, at man betaler et fast beløb hver måned eller hvert kvartal. Hvor meget man skal betale bliver fastsat ud fra den el, der blev brugt i lejligheden året før. Hvis forbruget eller priserne stiger, kan a contobeløbet sættes op med en måneds varsel. En gang om året bliver elforbruget gjort op. Boligens elmålere skal aflæses, så man kan se, hvor meget el der er brugt. Elselskabet sender et kort med posten. Det skal man udfylde og sende tilbage til el-selskabet . Det er vigtigt at returnere kortet. Gør man ikke det, vil elselskabet vurdere, hvor meget el man har brugt, eller også vil boligselskabet sørge for, at el-forbruget bliver læst af. Hvis man har brugt mindre, end man har betalt for, får man penge tilbage. Har man brugt mere, skal man betale ekstra.
  • varme – De fleste steder betaler man varme a conto. Det vil sige, at man betaler et fast beløb hver måned . Hvor meget man skal betale bliver fastsat ud fra den varme, der blev brugt året før. Hvis forbruget eller priserne stiger, kan a contobeløbet sættes op med en måneds  varsel. Det er normalt ejendomsfunktionæren, som aflæser boligens varmemåler en gang om året. Der fremsendes et varmeregnskab over hver lejligheds forbrug, og der betales tilbage eller opkræves ekstra i forhold til det indbetalte a conto beløb.
  • vand – Har den enkelte bolig ikke vandmåler, er varmeforbruget indeholdt i huslejen. Hvis den enkelte bolig har en vandmåler, aflæses den en gang om året. Hvor meget man skal betale bliver fastsat ud fra den mængde vand, man har brugt året før. Forbruget betales a conto. Det vil sige, at man betaler et fast beløb hver måned eller hvert kvartal. Hvis forbruget eller priserne stiger, kan a contobeløbet sættes op med en måneds varsel.

Boligstøtte
Boligstøtte er et økonomisk tilskud til huslejen. Man kan få tilskud, hvis huslejen er høj i forhold til indkomsten. Boligstøtten bliver udbetalt af Udbetaling Danmark til boligselskabet, som så fratrækkes din husleje. En gang om året får man reguleret den støtte, man får. Er man pensionist kaldes boligstøtten for boligydelse. For alle andre hedder det boligsikring. Reglerne for boligydelse og boligsikring er forskellige. Ikke alle kan få boligstøtte. Hvor meget man kan få, kommer bl.a. an på husstandsindkomsten, huslejens størrelse samt på hvor stor familien er i forhold til boligens størrelse. Vil man søge om boligstøtte, skal man søge via www.borger.dk. Man skal søge, så snart man har skrevet under på lejekontrakten. Jo hurtigere man søger, des før kan man modtage boligstøtte. Man skal søge om boligstøtte igen, hvis man flytter til en anden bolig. Hvis man modtager boligstøtte og oplever en ændring i sin indkomst eller i sine boforhold, skal man meddele det til Udbetalingen Danmark. Det skal man også gøre, hvis familien bliver større eller mindre. Udbetaling Danmark får det ikke at vide automatisk. Hvis man i en periode har fået for mange penge i boligstøtte, skal man betale dem tilbage.

Nyt vedligeholdelsesreglement i Køge Boligselskab er vedtaget af afdelingerne i juni 2014. Vedligeholdelsesreglementet træder i kraft den 1. juli 2014.

For god ordens skyld skal følgende understreges: 

  1. I forbindelse med fraflytning overtager boligselskabet fortsat gradvist 1% pr. måned af udgifterne til normalistandsættelse gældende fra lejemålets begyndelse til lejemålets ophør. Denne anciennitet bliver ikke nulstillet i forbindelse med det nye vedligeholdelsesreglement.
  2. Det er fortsat gældende, at den del af lejemålet som fremtræder nyistandsat, fratrækkes fraflytters andel af normalistandsættelsen.

Klik her for at se vedligeholdelsesreglement Model A – normalistandsættelse, som er gældende fra den 1. juli 2014.

Vedligeholdelsesreglement af 2003 kan ses her

Gode råd til vedligeholdelse i din bolig
Har du problemer med inventar eller andet i din bolig, skal du først selv prøve at rette fejlen. Lykkedes det dig ikke, kan du rette henvendelse til afdelingens ejendomskontor. Vi har herunder forsøgt at samle en række emner, som måske kan være dig behjælpelig, hvis du har problemer i din bolig.  

Afløb
Har du et stoppet afløb, kan du som regel nemt og hurtigt selv løse problemet. Først skal du rense afløbet for hår og fedt, det kan du gøre med en gummi handske eller en plastic pose over hånden. Fjern så meget som muligt, tag derefter en “svupper” og pump med den. Der skal løbe vand i afløbet imens du pumper, evt. kan du lade vandhanen løbe imens – brug VARMT VAND, for det løsner evt. fedt! Skrue brusehoved af slangen og spul efter med kraftigt vandtryk.  

Løbende toilet
Løber dit toilet, er der ikke meget du selv kan gøre for at afhjælpe dette. Kontakt ejendomskontoret hurtigt, så du ikke får en stor efterregning på vand.

Opstigende vand i afløb
Kontakt ejendomskontoret hurtigt, for slamsuger skal tilkaldes.

Stoppet toilet
Er dit toilet stoppet, skal du bruge en “svupper”. Skub svupperen ned i toilettet og pump nogle gange, og skyld derefter ud. Afhjælpes problemet ikke, skal du kontakte ejendomskontoret.

Køleskab
Temperaturen i køleskabet bør være plus 5 grader. Man kan kontrollere temperaturen med et termometer. Man skal sørge for, at tætningslisten ved køleskabsdøren er hel, og at den slutter tæt. Is på væggene i køleskabet og støv på bagsiden får elforbruget til at stige. Har man en fryser, er det en god idé at tø frostvarer op i køleskabet. Det sætter elforbruget ned. Hvis køleskabet er afdelingens, kontakt ejendomskontoret ved fejl.

Fryser
Temperaturen i fryseren bør være minus 18 grader. En tom fryser bruger lige så meget el som en fyldt. Døren eller låget skal slutte tæt, og fryseren skal holdes ren ligesom køleskabet. Man kan spare på elforbruget ved at stille fryseren et koldt sted i boligen. Der skal kunne cirkulere luft omkring både et køleskab og en fryser. Hvis fryseren er afdelingens, kontakt ejendomskontoret ved fejl.

Komfur
En kogeplade skal skrues helt op, indtil maden koger. Så skal man skrue så langt ned som muligt, uden at maden holder op med at koge. Gryder skal være helt flade i bunden, ellers kan de bruge op til 50% mere elektricitet. Gryderne skal passe til kogepladen. Man spilder megen varme, hvis man sætter en lille gryde på en stor plade. Grydelåget skal slutte helt tæt til gryden – uden låg bruger man 3 gange så meget el. Man kan udnytte eftervarmen ved at slukke for kogepladen 5 minutter før maden er færdig. Man må ikke lave mad direkte på kogepladen. Det ødelægger komfuret. Kontroller, at alle sikringer virker, evt. udskift disse. Hvis det ikke virker, kontakt ejendomskontoret.

Emhætte
En emhætte sørger for, at damp og mados bliver suget ud af køkkenet. Man skal kun skrue op på højeste trin, hvis man har gryder på alle kogeplader. Når man bruger emhætten, skal man ikke have åbne vinduer samtidig. En gang om måneden skal man rense fedtfiltret i emhætten. Et stoppet filter medfører, at emhætten ikke fungerer så godt. Virker din emhætte ikke, så kontakt ejendomskontoret.

Ovn
Man kan udnytte forvarmen ved først at tænde for ovnen, når retten bliver sat ind i ovnen. Og eftervarmen bruger man, hvis man slukker for ovnen 10 – 15 minutter, før retten er færdig. Det er dyrt at bruge ovnens grill. Ovnen bør gøres ren, hver gang man har brugt den. Virker din ovn ikke, så kontrollere allerførst sikringerne. Hvis problemet ikke kan afhjælpes ved dette, så kontakt ejendomskontoret.

Relæ slår fra
Sluk alle kontakter, som tilhører den lysgruppe på relæet, som ikke virker. Tænd relæet. Tænd efterfølgende en enkelt kontakt ad gangen (f.eks. stue) for at kontrollere, om relæet slår fra. Fortsæt, indtil gruppen slår fra igen – så har du fundet hvor fejlen er. Undgå at bruge denne kontakt, indtil denne er undsøgt nærmere. Er fejlen i selve kontakten, skal du kontakte ejendomskontoret.   

Skadedyr
Skadedyr kan være f.eks. mus, myrer og sølvfisk, og disse skal du selv bekæmpe. Sølvfisk opstår af fugt, især på badeværelset. For at undgå fugt skal du huske at lufte ud, gerne med gennemtræk flere gange dagligt. Husk også at bruge varme på badeværelset, så fugten minimeres. Opdager du rotter, skal du kontakte Køge Kommune. Opdager du bi-/ eller hvepsebo, skal du kontakte ejendomskontoret.

Træk
Træk kan skyldes utætte vinduer eller døre. Ejendomskontoret kan sætte tætningslister op, hvis disse mangler eller er slidte. Sørg for at holde området ved vinduer/døre rent for snavs, så der kan lukkes tæt. 

Fugt og skimmelsvamp
Luft ud! I Danmark er mange boliger isoleret tæt på grund af det kolde vinterklima. I en tæt bolig undgår man varmespild, men hvis man ikke lufter ud, undgår man også frisk luft. Og frisk luft er en betingelse for sundhed. Derfor er det vigtigt, at man lufter ud ofte. Det skal ikke være i mange timer ad gangen – luk vinduer og døre op i 5-10 minutter og lav gennemtræk i rummene. Gør det 1-2 gange om dagen. I badeværelset og i køkkenet skal man lufte ud, når man har brugt det. Husk at skrue ned for varmen imens.

En familie med 4-5 personer producerer cirka 15 liter vanddamp om dagen, dels fra familien selv (gennem udånding og sved), dels fra køkken og badeværelse, når familien laver mad og tager bad. Den vanddamp skal ud af boligen igen, og det kan den kun komme, hvis man lufter ud. Lufter man ikke ud, kan det give fugtskader, som det er dyrt at reparere. I fugtskader trives bakterier godt, men det gør mennesker ikke! Fugt og bakterier giver usund luft i boligen, og menneskene kan blive syge. Man kan få allergi og problemer med at trække vejret. Man kan begrænse fugtigheden ved at lægge låg på gryderne og bruge emhætte, når man laver mad. Man kan også begrænse fugten ved at lufte ud, når man har været i bad, og når man om morgenen forlader soveværelset. Derudover skal man ikke tørre tøj i boligen. Hvis man har ventilationsriste, er det vigtigt, at de er åbne og rene, ellers virker de ikke. Dug på vinduerne er et tegn på, at der er for meget fugt i lejligheden. Så trænger der til at blive luftet ud!

Skimmelsvamp er bittesmå svampe, der vokser på jord og plantedele i naturen. I vores huse kan skimmelsvampe vokse mange steder, når blot der er fugtigt, og der er noget at leve af. Skimmelsvampe lever af dødt materiale, der oprindeligt stammer fra dyr og planter (organisk materiale). I huse kan det fx være træ, spånplader, krydsfinérplader, papir på bagsiden af gipsplader, tapet, lim, kokostæpper og støv. Skimmelsvampe formerer sig ved hjælp af sporer, en slags frø, som de gennem luften kan sprede vidt omkring. Sporene findes overalt og når de rette betingelser er til stede, begynder de at vokse og sprede nye sporer. Opdager du skimmelsvamp, bør du fjerne det, da det kan gøre mennesker syge. Kontakt dit ejendomskontor, hvis du er i tvivl.

Vi har udarbejdet en folder omkring fugt og skimmel, der giver gode råd om, hvordan du holder fugt og skimmel væk fra din bolig. Hent folderen her

Boligselskabet modtager en del beboerklager, som hovedsageligt indeholder oplysning om gener i forbindele med høj musik, nabostøj generelt samt løse husdyr. Når boligselskabet modtager disse klager, er det et krav, at klagen indeholder nogle vigtige oplysninger, som boligselskabet kan arbejde videre med. Klager skal bl.a. altid indeholde oplysning om navn og adresse på den der klages over, samt – kort og konkret – hvilke gener, der opleves med vedkommende.

Føler du dig nødsaget til at klage over en nabo, kan det være rart på forhånd at vide noget om boligselskabets klageprocedure. Vi har udarbejdet en folder, som gerne skulle give dig svar på de fleste af dine spørgsmål i forbindelse med indsendelse af klager. Folderen kan hentes her. Har du yderligere spørgsmål, som du ikke finder svar på i folderen, er du naturligvis velkommen til at kontakte boligselskabet.

Du har ret til at fremleje din bolig, men du skal opfylde en række betingelser. Køge Boligselskab skal altid godkende fremlejen.

Du skal dokumentere årsagen til at du vil fremleje
Du skal kunne dokumentere, at dit ønske om fremleje skyldes noget midlertidigt. Her kan du se hvilken dokumentation, der kræves:

  • Sygdom og rekreation: kopi af udtalelse fra lægen med stempel og underskrift.
  • Udstationering: kopi af midlertidig ansættelseskontrakt.
  • Studieophold: kopi af midlertidigt ophold fra studiestedet. 
  • Fængselsophold: udtalelse fra kriminalforsorgen.
  • Forretningsrejse/forflyttelse eller lign: dokumentation for rejsen/forflyttelsen.

Værd at vide om fremleje

  • Du må højst fremleje i 2 år i én sammenhængende periode.
  • Du må ikke kræve højere leje, end du selv betaler.
  • Du er ansvarlig for, at lejeren ikke misligholder boligen eller overtræder husordenen.
  • Den, du fremlejer til, kan ikke overtage boligen, når fremlejeperioden er slut.
  • Der må ikke bo mere end én person pr. værelse.
  • Hvis lejligheden er en ældre- eller ungdomsbolig, kan Køge Boligselskab stille krav om, at den, der fremlejer, skal opfylde betingelserne for at bo i den type bolig.
  • Husk at give Udbetaling Danmark besked, hvis du modtager boligsikring eller boligydelse.
  • Oplys Køge Boligselskab om din midlertidige adresse eller en kontaktadresse.

Ansøgning 
Senest 4 uger før du ønsker at fremleje, skal du udfylde en ansøgning og sende den til Køge Boligselskab.  Sammen med ansøgningen skal du vedlægge: 

  • dokumentation for årsag til fremleje
  • kopi af fremlejekontrakt
  • er din bolig en ungdoms- eller ældrebolig skal du også vedlægge dokumentation for at fremlejetager opfylder betingelserne for at bo i ungdoms- eller ældrebolig.

Du får skriftligt svar fra Køge Boligselskab indenfor 14 dage.  

Fremlejekontrakt
Fremlejekontrakten skal være skriftlig, og du skal selv sørge for at skrive den. Den skal minimum indeholde oplysninger om:

  • husleje pr. måned
  • forbrug (el, vand, varme)
  • fremlejekontraktens varighed 
  • Evt depositum

Både du og personen, du fremlejer til, skal underskrive kontrakten.

Køge Boligselskab kan sige nej til fremlejen
Køge Boligselskab kan sige nej til fremlejen, hvis det samlede antal personer i boligen vil overstige antallet af værelser, eller Køge Boligselskab har en anden rimelig grund. Hvis Køge Boligselskab ikke kan godkende, at du fremlejer, får du en skriftlig begrundelse indenfor 2 uger.

Du er stadig ansvarlig for boligen
Selv om du fremlejer din bolig, gælder det oprindelige lejeforhold mellem dig og Køge Boligselskab fortsat. Du er derfor selv ansvarlig for, at lejen bliver betalt, at husordenen overholdes, og at boligen ikke misligholdes.

Hvis du fremlejer uden ansøgning og uden tilladelse fra Køge Boligselskab, er der tale om ulovlig fremleje. I dette tilfælde kan du miste din bolig med omgående virkning.

Her kan du læse reglerne for fremleje.

Afdelingerne i Køge Boligselskab er tilsluttet YouSee Kabel TV. Alle, der vil se TV, betaler et beløb pr. måned til Køge Boligselskab for modtagelse af YouSee’s grundpakke. Hos YouSee kan man opgradere sig til mellempakke eller fuldpakke. Ekstra kanaler kan ligeledes købes via YouSee.

Paraboler og antenner
Man har ret til at anbringe en parabol ved sin bolig, men det skal ske efter aftale med boligorganisationen. Boligorganisationen skal anvise en placering, så den ikke er til ulempe for andre beboere eller for ejendommen. Hvis man kan se de kanaler, som man ønsker at se, via afdelingens fælles antennesystem, kan boligorganisationen sige nej til opsætning af en parabol.

Hvis flere lejere ønsker at se de samme kanaler, kan de etablere et fællesantenneanlæg. I så fald kan boligselskabet forlange, at lejerne skal gå sammen i en antenneforening. Medlemmerne af foreningen skal vælge en bestyrelse med vedtægter, der skal sendes til boligorganisationen.

Hvis man sætter en parabol op på huset, så kan udlejer forlange, at man skal betale et depositum, der skal bruges til en eventuel reparation af det sted, hvor parabolen har siddet, når den fjernes igen.

Opsigelsesfristen er 3 måneder. Ønsker man at fraflytte sin bolig inden 3 måneder, kan det lade sig gøre, hvis det lykkedes boligselskabet at genudleje boligen. Hvis ikke det lykkedes at genudleje boligen inden 3-måneders fristens udløb, skal lejeren betale husleje i hele perioden. Efter boligselskabets modtagelse af opsigelsen bliver der sendt en bekræftelse på opsigelsen. 

Når boligen er fraflyttet og ryddet, foretages der en gennemgang af boligen, og der udarbejdes en udflytningsrapport. Eventuelle misligholdelser ved boligen eller fejl ved installationer eller lignende vil ved fraflytningsgennemgangen fastslås og påføres udflytningsrapporten. Hvis der er forhold, som ikke er vedligeholdt, som f.eks. misligholdte gulve, bliver disse istandsat af håndværkere på fraflytterens regning. Man kan få et uforpligtende gennemsyn af boligen inden man flytter, så man selv får mulighed for at udbedre konstaterede mangler og reparationer.

Der vil gå nogen tid fra fraflytningen til man modtager afregning af indskud. Eventuelle istandsættelsesarbejder, NI-beløb og indskud afregnes samlet. Eventuelle skyldige beløb vil også blive modregnet ved afregningen. Afregningen indbefatter ikke afregning af varmeforbrug, idet denne afregning afventer udarbejdelse af varmeregnskab for hele afdelingen.

Vi har udarbejdet en folder omkring fraflytning, som kan hentes her.

Boliggarantibevis
Ved fraflytning fra alle afdelinger under Køge Boligselskab tilbydes der et boliggarantibevis. Et boliggarantibevis er en 3-årig aftale, som du og Køge Boligselskab kan indgå. Den giver dig sikkerhed for, at du senere kan få tilbudt en anden bolig i boligorganisationen, hvis du fortryder din fraflytning og gerne vil tilbage til en almen bolig igen. Køge Boligselskab har valgt, at alle beboere, der fraflytter en familiebolig, tilbydes et boliggarantibevis. Det er en forudsætning, at du har boet i selskabet mindst 3 år ved fraflytningen. 

Du får med aftalen sikkerhed for, at du indenfor tre år efter fraflytning får tilbudt en bolig, som er tilsvarende den bolig, du flyttede fra. Med ”tilsvarende” menes:

  • en bolig med samme antal rum eller af nogenlunde tilsvarende størrelse (antal m²)
  • en bolig med en nogenlunde tilsvarende husleje (reguleret).

Du vil blive tilbudt den første tilsvarende ledige bolig, som Køge Boligselskab har anvisningsretten til. Du vil kun modtage ét tilbud. Såfremt du takker nej, er boliggaranti-beviset bortfaldet. Såfremt der ikke inden for 6 måneder er blevet et tilsvarende lejemål ledig, vil du blive tilbudt et andet lejemål fra et andet område, der nærmest svarer din gamle bolig.

Det kan ske, at det ikke er muligt at anvise en helt tilsvarende bolig. Det gælder, når der er tale om særlige boligtyper, som kun sjældent bliver ledige. I disse tilfælde vil du stadig få tilbudt den første ledige bolig, der så tæt som overhovedet muligt svarer til din tidligere. Der kan kun udstedes et bolig-garantibevis pr. lejemål.

Boliggarantibeviset koster 1.000 kroner. Gør du ikke brug af dit bevis inden for 3 års aftalen, kan du rette henvendelse til boligselskabet for aftale om at videreføre opnoteringen på den almindelige venteliste. Du vil så kunne gå ind på den almindelige venteliste med 3 års anciennitet, som om du allerede har været skrevet op i 3 år. Dette skal gøres senest 3 måneder efter boliggarantibevisets udløb. De 1.000 kroner indbetales som et samlet beløb, der ikke kan refunderes eller ydes refusion af.

En aftale om boliggarantibevis skal indgås, inden du flytter fra din bolig. Efter en fraflytning er det for sent. 

Hent folderen og skemaet til ansøgning om boliggarantibevis.

Køge Boligselskab udgiver hver tredje måned et fælles beboerblad for alle de ti afdelinger, som er medlem af Køge Boligselskabs Aktivitetsudvalg.

Læs bladet her.

Kontakt

Køge Boligselskab
Langelandsvej 32, 4600 Køge
Tlf.: 5663 7500
E-mail: kbs@kbs.dk

Kontorets Åbningstider

Mandag kl. 9-13 & 14-16.
Tirsdag- fredag kl. 9-13.
KBS har egen administration, der er beliggende i Hastrupparken.

Opstår der alvorlige, akutte problemer i boligen udenfor kontorets åbningstid, kan der ringes på tlf. 4032 4580