Tornegården
KBS | Publiceret |
Bebyggelsen er opført i 1992 i røde mursten og består af 123 boliger i 1½ plans rækkehuse. Til bebyggelsen hører et fælleshuse og to hotelværelser til overnattende gæster. Hotelværelserne er med plads til 2 personer i hver. Et beboerhus med plads til 25 personer samt et selskabslokale med plads til 36 personer hører med til afdelingen. Afdelingen har 3 vaskerier. I bebyggelsen er der legepladser for børn i alle aldre, som ligger i stille omgivelser samt grønne friarealer. Afdelingen er tilsluttet kabel TV fra YouSee. Lejlighederne er forsynet med enten altan eller have. Til hver lejlighed hører et udhus. Som individuel boligforbedring er der eller kan der opsættes markiser.
Beliggenhed
Tornegården.
Tekniske installationer og anlæg
Antenneanlæg – YouSee kabel TV.
Fibernet – Parknet.
Varmeanlæg – Fjernvarme, Vestegnens Fjernvarme og Køge Fjernvarme.
Renovation – sortering af affald såvel i som udenfor boligerne.
Der er vaskeri i afdelingen.
Lejligheden
Selvstændigt bad og toilet.
Gulve i badeværelse klinker, øvrige gulve er parket.
Der er have eller altan til lejlighederne.
Mulighed for individuel boligforbedring af køkken, bad og markise.
Kabel TV
Der er installeret kabel TV i bebyggelsen.
Den enkelte beboer skal selv tilmelde sig til YouSee, for at modtage kabel TV.
Klik her for at se programudbud på YouSee’s kabel TV.
Fibernet
Der er installeret fibernet i bebyggelsen, som er en del af huslejen.
Beboeren skal blot tilkoble en router og logge på med sine enheder, eller sætte et LAN kabel fra stikket direkte i en PC eller et TV.
Værd at vide
Station – Køge Station med regionaltog og
S-tog – ca. 15 min. med bus.
Bus – afstand ca. 5 min. gang.
Indkøbscenter – ca. 10 min. gang.
Børneinstitutioner og skole – ca. 10 min. gang.
Køge bymidte – ca. 15 min. med bus.
Husdyrhold
Husdyr er tilladt – se ordensreglement for afdelingen.
Parkeringspladser forbeholdt handicappede
Der udstedes kun faste handicap P-pladser, forbeholdt et bestemt reg. nr. der hvor der er et behov for en kassebil med lift til kørestol.
Derudover oprettes der handicap P-pladser, der er forbeholdt personer med handicapparkeringskort.
Antallet af P-pladser, der er forbeholdt personer med handicapparkeringskort, må ikke overstige det anbefalede antal i bygningsreglementet.
Er der et behov for at ansøge om enten det ene eller det andet, rettes henvendelse til kbs@kbs.dk eller ved henvendelse til selskabets administration.
Opnotering på venteliste
For opnotering på venteliste kan du oprette dig her, eller du kan kontakte administrationen.
Kontakt
KBS administration
Drift af afdeling
Afdelingsbestyrelse
Vagttelefon
Reglementer
Ordensreglement
Råderet
Renovation
Vedligeholdelsesreglement
Beboerinformation
Selskabslokale
Møder
Økonomi
Omdelinger
Energimærkning
Kontakt
Boligselskabet har egen administration, der er beliggende i afdelingen Hastrupparken.
Selskabets daglige leder er forretningsfører René Nielsen.
Administrationen er beliggende på Langelandsvej 32, 4600 Køge.
Tlf. 5663 7500
E-mail kbs@kbs.dk
Se åbningstider nederst på siden.
Formand Martin Hoffmann kan træffes mandage kl. 15-16. Aftale for møde skal aftales hos administrationen på tlf. 5663 7500.
Afdelingen er en del af driftsområde Vest, der består af følgende afdelinger: Hastrupvænget, Hastrup Huse, Klemens Torp og Tornegården.
Områdekontor er i afdeling Hastrup Huse.
Ansatte i driftsområde Vest
Områdeleder Karl Åge Henriksen
Assistenter: Torben Andersen og Per Jensen
Ejendomsfunktionærer: Johnny Johannessen, Gert Sørensen, Jan Nielsen, Tommy Olsen, Morten Nielsen, Dennis Pedersen, Lars Knudsen og Lars Dahlstrøm.
Områdeleder har den overordnede ledelse og fordeling af arbejdet i driftsområdet samt gennemfører ind- og udflytninger.
Assistenter er kontaktperson for beboerne i det daglige samt leder den daglige drift i afdelingen.
Ejendomsfunktionærer deltager i renholdelse og vedligeholdelse af afdelingerne, beboerservice samt forfaldende arbejde.
Områdekontor vest
Åkandevej 1, 4600 Køge
Tlf. 3043 1670
E-mail: vest@kbs.dk
Kontorets åbningstid er:
Kontortid: Mandag og torsdag kl. 10.00 – 11.00
Telefontid: Mandag og torsdag kl. 11.00 – 12.00
Formand Pia Sølyst
Næstformand Helle Vestergaard
Kasserer Anni Kvisgård
Bestyrelsesmedlem Heidi T. Johansen
Bestyrelsesmedlem Emmy Bendtsen
Kontor Tornegården 134
Afdelingsbestyrelsen kan kontaktes på mail ab-tornegaarden@kbs.dk
Afdelingsbestyrelsens opgaver
Følgende opgaver varetages af afdelingsbestyrelsen:
- Forslag til aktiviteter af kulturel og social art
- Forslag til beboerne anvendelse af fælleslokaler og etablering af andre fritidsaktiviteter (eks. udgivelse af blad og afholdelse af arrangementer
- Forslag til indretning af afdelingens udearealer, legepladser, grønne områder m.m.
- Ændringer af ordensreglement
- Forslag til ændringer i bebyggelsen, moderniseringsarbejder, ekstraordinære renoveringsarbejder, der skal indarbejdes i kommende budgetter
Bemærk nyt vagtnummer!
Opstår der alvorlige, akutte problemer i boligen udenfor normal arbejdstid, kan der ringes på tlf. 4032 4580.
Akutte problemer er fx rørbrud, manglende strøm i boligen, stoppet kloak og indbrud.
Akutte problemer i arbejdstiden, ring eller mail til driften i afdelingen, eller brug mobil appen.
Reglementer
Se ordensreglement for Tornegården her
På fire områder har beboeren uindskrænket ret uanset boligorganisationens eget råderetskatalog. Dette betegnes som positivlisten. Positivlisten giver ret til at udføre følgende forbedringer:
- energibesparende foranstaltninger, herunder efterisolering, forsatsruder, termostatventiler og lign.
- andre ressourcebesparende foranstaltninger, f.eks. vandbesparende foranstaltninger og lign.
- etablering, forbedring og renovering af bad, wc og køkken samt flytning, fjernelse og opsætning af skillevægge som nødvendiggøres heraf.
- tekniske installationer, herunder elinstallationer.
Arbejder udenfor boligen:
På et afdelingsmøde kan beboerne beslutte, at der kan gennemføres råderetsarbejder udenfor selve boligen. Disse arbejder kan både være forbedringsarbejder og forandringsarbejder.
For at tilgodese den enkelte beboer, er der skabt mulighed for at boligorganisationen kan indgå aftale med denne om andre råderetsarbejder end dem, der fremgår af positivlisten. Arbejderne kan være forbedringsarbejder og forandringsarbejder. Det er de enkelte beboermøder, der fastsætte retningslinier for indgåelse af aftaler om arbejder i den enkelte lejers bolig.
Individuel boligforbedring:
Nogle bebyggelser har også indført individuelle boligforbedringsarbejder. Dette medfører, at forbedringen betales af afdelingen, hvorefter lejen stiger over en aftalt periode, hvorefter forbedringen er betalt og lejen falder igen. Eksempelvis udskiftning og forbedring af køkkener eller badeværelser, eks. køkken udskiftning kr. 40.000,- betales med en huslejestigning på ca. 450,- kr./måned over 10 år.
Vores afdeling vil gerne bidrage til en mere miljøvenlig håndtering af vores affald. Derfor skal vi sortere vores affald i henholdsvis gråt og grønt affald, men også i størst muligt omfang sortere det affald fra, som kan genbruges.
I henhold til vores ordensreglement skal vi:
- sortere gråt affald, grønt affald, papir, pap og glas for sig, og lægge det i de dertil opstillede containere. Husk altid at lukke affaldsposerne
- medvirke til at holde orden ved affaldscontainerne og aldrig stille affald ved siden af containerne eller smide affald i de forkerte containere
- huske, at vi kun må sætte storskrald ud i henhold til nedenstående. Affaldet skal lægges i klare sække og skal være sorteret.
Storskrald må først sættes ud fra søndag kl. 20.00 til mandag kl. 7.00 v/postkassen. Ved f.eks. fraflytninger eller udskiftning af møbler kan ejendomskontoret kontaktes for aftale om andre tidspunkter.
Se sorteringsvejledning for Tornegården her.
10 af selskabets afdelinger er gået sammen i en fælles renovation ordning kaldet RENOSOFI i dagligdagen. Med egne ansatte indsamles affald i afdelingerne og køres til en fællesplads, hvorfra det bortkøres til de endelige kommunale modtagerpladser.
Se vedligeholdelsesreglement for Tornegården her
Beboerinformation
Afdelingen har 2 fælleshuse samt et telt:
Oasen med plads til 24 personer, udlejes kun til egne beboere.
Lagunen med plads til 50 personer, udlejes til egne beboere og afdelinger.
2 hotelværelser til overnattende gæster, udlejes kun til egne beboere.
Telt og grill, udlejes til egne beboere og afdelinger.
Bestilling skal ske til afdelingens områdekontor på mail vest@kbs.dk.
Priser for leje af Lagunen til 50 personer, Tornegården 98
Beboere i Tornegården (kan reserveres 18 måneder før):
Kr. 250,00 pr. dag i hverdagene (kl. 9.00 til dagen efter kl. 8.00).
Kr. 1.000,00 pr. weekend (fredag kl. 11.00 – mandag kl. 8.00).
Der er ikke dagsudlejning i weekenden.
Beboere i Køge Boligselskab (kan reserveres 12 mdr. før):
Kr. 1.500 for 1 weekend (fredag kl. 11.00 – mandag kl. 8.00).
Rengøring er inkluderet for weekendleje, ikke for leje på dagsbasis.
Der er ikke dagsudlejning i weekenden.
Priser for leje af Oasen, Tornegården 134:
Kr. 200,00 pr. dag (kl. 9.00 til dagen efter kl. 8.00).
Bemærk: I weekenden er der kun en enkelt lejer, som kan leje lokalet. Dette uanset om det er for hele weekenden eller blot for en enkelt dag.
Prisen for en weekend er 200,00 kr.
Oasen kan bestilles 12 måneder frem. Rengøring skal man selv sørge for.
Priser for leje af hotelværelser, Tornegården 13:
Kr. 100,00 pr. dag.
Værelserne lejes fra kl. 13.00 til kl. 12.00 og kun for beboere i afdelingen. Kan bestilles 1½ år frem. Rengøring skal man selv sørge for.
Priser for telt og grill:
Beboere i Tornegården:
Kr. 1.000,00 for Lagunen alene.
Kr. 1.500,00 for Lagunen inkl. telt og grill samt opsætning og nedtagning.
Kr. 200,00 grill depositum.
Man er erstatningspligtig, hvis man på nogen måde ødelægger teltet.
Beboere i Køge Boligselskab:
Kr. 1.500,00 for Lagunen alene.
Kr. 2.250,00 for Lagunen inkl. telt og grill samt opsætning og nedtagning.
Kr. 200,00 grill depositum.
Lokalerne udlejes ikke nytårsaften.
Beboermøder
Hvert år inden den 15. september afholdes ordinært beboermøde. I en ny afdeling afholdes beboermøde første gang inden 6 måneder efter indflytning har fundet sted. Det påhviler boligorganisationens bestyrelse at indkalde til det første afdelingsmøde. De følgende afdelingsmøder indkaldes af afdelingens bestyrelse. Indkaldelse skal ske med mindst 4 ugers varsel ved brev til samtlige husstande i afdelingen. Indkaldelsen skal angive tid og sted for afdelingsmødet samt dagsorden.
Afdelingsbestyrelsesmøder
Afdelingsbestyrelsesmøder afholdes i hver afdeling ca. 10 gange årligt. Som regel holdes møderne ikke i juli og i december måned.
Find referater fra beboermøder, afdelingsbestyrelsesmøder samt selskabsbestyrelsesmøder i din beboermappe ved at logge ind på beboerweb her.
Find budgetter og regnskaber for din afdeling i din beboermappe ved at logge ind på beboerweb her.
Se hvilke beboerinformationer, der omdeles i afdelingen hver måned ved at logge ind på beboerweb her.
Se energimærkning for Tornegården herunder:
Tornegården 1 til 40
Tornegården 2-17
Tornegården 18-156
Tornegården 23-88
Tornegården 77-140
Tornegården 90-132