Køge Boligselskab søger ny forretningsfører
Køge Boligselskab søger engageret Forretningsfører
Brænder du for ledelse og strategisk udvikling? Har du solid ledelseserfaring og evnen til at skabe
stærke relationer? Er du struktureret og trives med et bredt ansvarsområde? Så er du måske vores
nye forretningsfører.
Som en betydende aktør inden for alment boligbyggeri står Køge Boligselskab for en række vigtige
opgaver i lokalsamfundet, som du i samarbejde med organisationen skal lede og videreudvikle.
Du bliver den centrale figur i den daglige ledelse og strategiske retning, i tæt samspil med
selskabets engagerede medarbejdere, det aktive beboerdemokrati og eksterne samarbejdspartnere.
Arbejdsopgaverne: Som forretningsfører i Køge Boligselskab får du en bred pallette af
ansvarsområder, hvor du skal være med til at sikre en effektiv og bæredygtig drift samt udvikling af
boligselskabet. Dette sker i tæt samarbejde med bestyrelsen, ledergruppen og de øvrige ansatte.
Du vil stå for den overordnede ledelse af administrationen, herunder økonomi, udlejning, drift, IT
og beboerservice. Derudover vil du have ansvaret for personalepolitik, nybyggeri og renoveringer,
boligsociale helhedsplaner, indkøbsaftaler og overenskomster.
Dine primære opgaver:
Realisere selskabets strategi og mål i samarbejde med bestyrelsen.
Udøve anerkendende ledelse og sikre høj medarbejdermotivation og inddragelse.
Styrke intern sammenhængskraft og samarbejde.
Sikre effektiv økonomistyring og finansiering.
Forhandling og styring af lån, realkredit samt tæt kontakt til revisor og bankforbindelser.
Optimere den daglige driftsstyring.
Arbejde strategisk med fremtidssikring af boliger og boligområder.
Sikre professionel styring af bygge- og renoveringsprojekter.
Fastholde og udvikle eksterne samarbejdsrelationer.
Understøtte og videreudvikle beboerdemokratiet.
Levere kvalificerede beslutningsoplæg til bestyrelsen.
I den perfekte verden: Har du solid ledelseserfaring og gerne erfaring fra den almene sektor eller
en anden politisk ledet organisation. Derudover:
Har du erfaring med personaleledelse og betjening af en bestyrelse eller lignende organer.
Er du en dygtig strategisk leder med evnen til at prioritere og bevare et helhedsorienteret blik.
Har du gode kompetencer inden for økonomistyring og finansiering samt kendskab til
byggeprocesser.
Er du struktureret, initiativrig og god til at skabe følgeskab.
Har du en gennemslagskraft og evnen til at træffe svære beslutninger under pres.
Trives du med en bred kontaktflade og kan opbygge stærke relationer.
Er du indstillet på mødeaktivitet udenfor normal arbejdstid, som følge af stillingens karakter.
Hos os får du: Køge Boligselskab tilbyder en meningsfuld og udfordrende stilling med mulighed
for at præge udviklingen i en vigtig organisation. Du bliver en del af et engageret team, hvor
samarbejde og faglighed værdsættes. Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår og mulighed for
personlig og faglig udvikling. Arbejdspladsen er beliggende i Køge.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte konstitueret forretningsfører Martin Hoffmann
på tlf. 2020 5005 eller mail Mho@kbs.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Ansøgning: Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV via mail til job@kbs.dk senest den
28. november 2026. Vi forventer at holde samtaler slut uge 50 (12.12.2026).
Tiltrædelse er den 1. januar 2027 eller efter aftale.
Om Køge Boligselskab: Køge Boligselskab er en almen boligorganisation med 1701 boliger
fordelt på 11 afdelinger. Vi har egen administration og lægger vægt på et tæt samarbejde med vores
beboere. Læs mere om os på www.KBS.dk.
